Sport

Der er absolut ingen undskyldning for kun at drikke vin og spise italienske delikatesser. Området indbyder til mange former for aktivitet:

Golfbanen ligger 20 min væk. Og ligesom restauranterne er her virkelig “value for money”, meget lækker bane med meget billig greenfee. Se www.golfudine.com .
Al slags cykling incl. mountainbike er en drøm i området. Der er bjergveje uden trafik for de krævende, og lange smukke strækninger for motionisterne. Det er faktisk en af de bedste måder at se området på, idet man får blomsterdufte og fuglefløjt med i oplevelsen.

Her valfarter Paraglidere til fra hele Europa. Inden for 1 times kørsel, er her minimum 10 forskellige startpladser – til stort set alle vindretninger. En af de bedste er lige over Nimis. Her er 3 forskellige floder man kan svømme i, eller blot køle af på de varme sommerdage. Italienerne er et vandre-folk. I alle tobaksforretninger kan man købe vandre-kort, og området er fyldt med vandre-ruter i alle sværhedsgrader. Heste-ridning i Nimis området er også meget populært. Bjerg-klatring er ligeledes oplagt.

Om vinteren er her kun 45 min kørsel nordpå til ski-områderne.