Område

Udflugtsmulighederne er mange herfra:
I bil er der 30 min til Slovenien, 1,5 time til Kroatien, 1 time til Østrig. 1,5 time til Venedig. Godt 1 time til Trieste.
I nærområdet er der de store underjordiske grotter i Vallanove Delle Grotte, med guidede ture. Kun 20 km sydpå ligger Udine med 90.000 indbyggere. Lidt længere væk den cirkelformede by Palmanova. 25 km østpå ligger Cividale (Se under kultur).
Er man til badeferie og strandpromenader, er her 2 muligheder: Lignano og Grado. Begge steder yndede udflugtsmål for den lokale Italiener. Grado er den stille udgave, beliggende på en halvø med lystbådehavn og små hyggelige gader. Lignano er et større område, delt op i 3-4 forskellige områder. I den mest populære finder man et utal af is-barer, restauranter, diskoteker og barer. Men der er også små hyggelige veje med pinje-træer og træhuse. Begge steder kan nås på ca 45 min.
Hvis man ikke vil køre for at komme i vandet, så løber der 2 floder igennem området. Begge med helt rent smeltevand fra bjergene. Kun 5 min væk. Den ene løber lidt langsommere end den anden og er altid lunere. (Torlano/Nimis). 15 km vestpå ligger en tredje flod, med drikkeklart vand og mange hiking-udfordringer (Alesso).
Om vinteren er her 30 min til nærmeste ski-område, og 45 min til større ski-områder.


